Særlige kompetencer inden for facadebeklædning
Hedema afmonterede det gamle beklædning, der var tæret op, og designede nye elementer i kraftigere cortenstål, der skal sikre en længere levetid. Nogle af elementerne var komplekse og krævede specielle produktionsmetoder, og her kom Hedemas særlige kompetencer inden for cortenstål og facadebeklædning generelt, til nytte:
”Der var nogle specielle geometrier - hjørner og inddækninger - som vi først kunne komme til, da vi pillede de gamle elementer ned. Dem havde vi lidt udfordringer med,” siger projektleder Ronni Jakobsen. ”Ikke mindst fordi de skulle laves med det samme, fordi vi havde stillads, kraner og montører, der ventede.”
Projektet har passet perfekt til Hedemas kompetencer: ” Vi har udnyttet vores maskinpark i virksomheden og stået for alle produktionsprocesserne med laserskæring, bukning, og svejsning. Det er helt sikkert den slags opgaver, vi gerne vil lave mere af i fremtiden,” siger Ronni Jakobsen.
Troværdig samarbejdspartner, der overholder aftaler
Michael Thomsen, bygningsansvarlig for Carlsberg i Danmark, fik anbefalet Hedema gennem en bygningsrådgiver. Hedema har tidligere udført lignende opgaver, blandt andet til Skejby Sygehus.
”Det er vigtigt for Carlsberg med troværdige samarbejdspartnere, der overholder aftaler, budgetter og deadlines”, siger han, ”derfor vil vi helt sikkert gerne arbejde sammen med Hedema igen.”