
Kvalitet er en del af Hedemas DNA
Mød vores kvalitetsansvarlige Bjarne GraversenHos Hedema arbejder vi løbende på at forbedre vores præstation på alle niveauer. Vi vækster både på omsætning og antal medarbejdere og investerer i kvalitetsstyring og sikring af processer, fordi kvalitets- og dokumentationskravene fra vores kunder stiger.
For at sikre en fortsat struktureret udvikling i arbejdet med kvalitet ansatte vi i 2020 Bjarne Graversen som kvalitetsansvarlig. Bjarne Graversen skal også sørge for at udvikle vores ISO-9001 og EN-1090 certificeringer, der bidrager til, at vi arbejder struktureret med nedskrevne procedurer og forbedrer vores processer og præstation.
- Vores mål er altid at lave 0 fejl! Men vi er også realistiske i forhold til, at fejl sker, og processer og medarbejdere kan fejle. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder struktureret med kvalitet, lærer af vores fejl og får samlet den viden op, som vi kan drage nytte af ved næste ordre eller næste nye projekt, siger Bjarne Graversen.
Hedema har valgt systemet AWCS til at håndterer reklamationer og interne afvigelser og kører løbende statistik på sagerne, så vi rammer de rigtige indsatsområder i produktionen med forebyggende og korrigerende handlinger – for ikke at gentage fejl.
Et andet fokusområde er, at medarbejdere hjælper hinanden og deler deres viden internt i afdelingerne og på tværs af hele organisationen. Det understøttes af ugentlige tavlemøder i produktionen, hvor viden deles og samles op.
Bjarne Graversen bidrager med 28 års erfaring fra stålbranchen på underleverandørsiden og med en grunduddannelse som værktøjsmager, suppleret med løbende efteruddannelser og senest en Green Belt uddannelse. Det giver ham et solidt indblik i de mange processer, vi har i huset.
Bjarne Graversen er altid frisk på en snak om kvalitet, dokumentation samt produktionsteknik både med kollegaer og kunder.
- Jeg er glad for at være kommet til Hedema og føler mig taget supergodt imod. Hedema er en spændende virksomhed med mange varierede opgaver, gode kollegaer og et godt flow gennem produktionen, fra serieproduktion til enkeltstyksproduktion og altid med et højt kvalitetsniveau og en faglig stolthed igennem hele huset.